Sådan tænker jeg hver gang, jeg er på vej ned i det iskolde vand  i Nordhavn. Og de fleste veninder og venner jeg har tænker nok ofte det samme, når jeg siger, jeg er begyndt at  være vinterbader. Mange har  udbrudt  “Du er da ikke rigtig klog” , “Vandet må da være iskoldt!” eller “Godt det ikke er mig, der skal i vandet på denne årstid“. Jeg har også været sådan en koldt-vands-hader, nærmest i alle mine år. I sommers kunne jeg knapt nok komme i vandet, når det var 18 grader. Og jeg hader stadig at komme fra den varme bruser i svømmehallen og direkte til sportsbassinet. Hvordan i himlens navn kan man så ende som Vinterbader? Det havde...

Af lungers fulde kraft skråler jeg med på Tøsedrengenes “Ud under åben himmel”. Gerne så højt at mine naboer ikke er i tvivl om, at jeg igen er hjemme fra dagens studier. Jeg har altid elsket den sang. Måske en sang de færreste efterhånden lytter til, men for mig har jeg det sidste års tid følt den sang mere end nogensinde. Jeg har fundet glæden ved at komme ud i naturen og trække vejret. Både i sin bogstaveligste forstand, men også fri-for-hverdagen-stress-og-jag-slags trække vejret. Hvis jeg skal forkæle mig selv med en tur ud under åben himmel, så er destinationen nærmest altid noget med vand at gøre. Sådan har det været så længe, at jeg kan huske. Intet så skønt som...