Ud under åben himmel!

Af lungers fulde kraft skråler jeg med på Tøsedrengenes “Ud under åben himmel”. Gerne så højt at mine naboer ikke er i tvivl om, at jeg igen er hjemme fra dagens studier. Jeg har altid elsket den sang.

Måske en sang de færreste efterhånden lytter til, men for mig har jeg det sidste års tid følt den sang mere end nogensinde. Jeg har fundet glæden ved at komme ud i naturen og trække vejret. Både i sin bogstaveligste forstand, men også fri-for-hverdagen-stress-og-jag-slags trække vejret.
Hvis jeg skal forkæle mig selv med en tur ud under åben himmel, så er destinationen nærmest altid noget med vand at gøre. Sådan har det været så længe, at jeg kan huske. Intet så skønt som den friske havduft og vandets skiftende farver og aktivitet. Det bliver jeg aldrig træt af.

Min kære husbond besluttede sidste år at begynde at fiske. Virkelig en gamechanger for mig.
Jeg tog med på mange af hans ture – både for hans skyld, men for hver tur blev det mere og mere mest for min egen skyld. Jeg kunne mærke, at jeg fandt ro. En indre ro, som det er meget længe siden, at jeg sidst har følt. Der lige ved siden af vandet, med en god bog eller mit strikketøj, kunne jeg glemme skolearbejde, aftaler og alverdens tanker, som jeg ellers har fyldt min hverdag med.

Jeg har været vant til at have fart på. Næsten jo mere des bedre. Det har ændret sig lidt det seneste år, hvor jeg har givet mig selv flere pusterum nær vandet. Jeg er blevet gladere og har fået mere tid, ved at tage mig mere tid. Giver det mening?

Hvis du som mig har følt at livet kører i overhalingsbanen uden at du selv kan følge med, så prøv det! Prøv at give dig selv mere tid. Tid til at stoppe op, tag en dyb vejrtrækning. Skøn natur findes lige om hjørnet, lige gyldigt hvor du bor. Der er altid en solstråle som titter frem et sted, en fugl som flyver rundt eller en sky, som fantasien kan lave til at ligne noget skørt.
Det er simpelt og gratis at lade naturen give en glæde og ro. Mange af os var gode til det som barn, men hvorfor er vi så holdt op med det som voksne?

Jeg kan takke min kære mand for min genfundne glæde til naturen  og min nu særlige trang til at skråle, at “jeg vil uuuuuuuuuuuud – ud under åben himmel” som aldrig før.