Stakkels, stakkels natur…

En afslappende morgen med læsning på stenene ved Nordhavn med udsigt til vandet endte knapt så idyllisk og beroligende. På trods af den smukke solopgang og den dejlige varme the på thermokoppen, så var det svært at nyde grundet al den skrald og affald, som lå og flød omkring mig. Det skærer mig i hjertet at se naturen blive mishandlet på det groveste. Øldåser, plastikposer og meget andet affald er blevet smidt og efterladt af alt for mange. Det er ærgeligt og pinligt. Pinligt at leve i et land med så mange muligheder for at komme affald i rette skraldespande og alligevel flyder det med diverse affald over det hele. Stedet vi var i morges havde endda en offentlig skraldespand,...

Et pusterum ved den smukkeste solopgang

Vi har været meget mere indenfor de sidste par uger, mere end vi plejer. Sådan er det forhåbenligt for hele den danske befolkning. Det er dog stadig tilladt at tage en lille tur udenfor, hvis man holder afstand og undgår kontakt til andre. Vi har alligevel valgt herhjemme at blive hjemme mange af dagene for at mindske smitterisikoen. Men efter mange dage i vores lejlighed, så trængte vi til at komme ud i den friske luft. Vores vækkeur ringede klokken 04.45 i morges. El-kedlen blev sat over til en kop the, som jeg ville kunne varme mig på. Aftnen forinden havde jeg pakket mit røde blomsternet med ekstra tøj og min frilæsningsbog. Således var alt klart og parat til vores morgenfisketur...

Læsning udenfor i 8 graders kulde…

Det kan virke fjollet at insistere på at sidde og læse udenfor, når temperaturen ikke er mere end 8 grader. Hvorfor overhovedet bevæge sig udenfor på en gråvejrsdag, med vind i hovedet og med et slags lotteri om hvorvidt, der kommer regn fra oven? Hvorfor begive sig ud på de dage, hvor det er mega koldt, og hvor selv det varmeste tøj kan komme på sin prøve? Det kan synes besynderligt, unødigt og som megen besvær for de fleste. Det syntes jeg egentlig også selv, indtil jeg igennem det sidste år er begyndte at gøre mig mere i at være udenfor. Nu gør jeg det rimelig glædeligt og velilligt. Det er endda gået hen at blive en af mine yndlingsting...

Normale ting i unormale tider.

Intet er som det plejer for tiden. Det giver god mening, at vi alle skal holde os hjemme for at undgå at smitte hinanden. For det kan virkelig gøre en forskel! Dog kan jeg mærke, at jeg har brug for at holde fast i nogle rutiner og dagligdagsting – for ellers bliver jeg helt skør. Derfor forsøger jeg mig at gøre de fleste ting, præcis som jeg plejer. Selvfølelig i overensstemmelse med de påbud og opfordringer, som sundhedsstyrrelsen og regeringen giver.  Derfor understreger jeg også lige, at det er de flest mulige ting, som jeg forsøger at holde fast i. Mange ting må skæres væk for at mindske smitten. Det gør nemlig en kæmpe forskel for sundhedsvæsnet.   Hvordan vi...

Hvad ikke nås i dag, kan nås i morgen.

Det har jeg skullet øve mig på at acceptere. Jeg vil nemlig gerne det hele, og helst på samme tid. Med to arme, to ben og 24 timer i døgnet gør det det nær umuligt at klare det hele. I hvert fald når jeg har så mange ideer, hobbyer, projekter og ambitioner, som jeg nu engang har. Jeg har altid presset mig selv hårdt og haft mange bolde i luften. Jeg kan godt lide det sådan, så længe jeg kan holde styr på alle elementerne. Det er dog gået galt indtil flere gange, og jeg ender med at blive overvældet og stresset af det hele. Særligt på bacheloren endte jeg med at få alt, alt for mange ting at se...