Efter en lang og dejlig sommerferie er det tid til igen at vende næsen imod normal hverdag med studiebøger og rutiner. Lidt anderledes end de tidligere semestre er der dog i vente. Jeg skal dette semester i den grad få udfordret mig selv på selvdiciplin og kreativitet. Hele semestret bliver bag en computerskærm, hvor jeg skal knokle på min kandidatspeciale og en videnskabelig artikel, som forhåbentlig kan publiceres. Men det er helt nyt for mig, og jeg er spændt på hvad det næste halve år kommer til at byde på. Kan jeg finde ud af det? Er det for stor en mundfuld? Bliver jeg til grin? Vil jeg fejle? Er jeg på alt for dybt vand denne gang? Det er...

Jeg føler mig tit alene, selvom jeg sidder i forelæsningssalen sammen med 100 andre medstuderende. Mange af dem har jeg endda stiftet bekendtskab med i forbindelse med arbejde, tidligere semestre eller en helt tredje mulighed. Alligevel føler jeg mig alene, ensom og malplaceret. Selve forelæsningerne plejer ikke at være et problem. Der er mit fokus på det faglige, at følge med i min notatskrivning og der bliver også plads til lidt dagdrømmerier indimellem. Således flyver tiden hurtigt afsted. Men pauserne imellem kan være ulidelige. Føles uendelige lange, når jeg sidder på klapsædet i salen helt alene, uden nogen at socialisere med. Det er nyt for mig dette semester at skulle sidde der alene. Jeg har været vant til at have...

Årh dem er jeg virkelig gode til. Nærmest en slags verdensmester. Okay overdrivelsen fremmer forståelsen måske, men jeg er i hvert fald god til at lave alt andet end min læsning. I dag var min store overspringshandling at lave fastelavnsboller. Jeg får altid stor glæde af at bage, både fordi det er sjovt, men også fordi jeg elsker at spise kage. Og i dag faldt lysten altså på fastelavnsboller.  Mums. Tidligere fik jeg dårlig samvittighed, hvis jeg lavede en overspringshandling fremfor at læse. Det har jeg heldigvis ikke længere. Det er nemlig okay at lave noget andet, end det jeg burde. I hvert fald bare en gang imellem. Jeg er tilhænger af, at hvis jeg tænker så meget på fastelavnsboller,...

  En pause fra at knokle derudad. En pause fra tykke bøger med alverdens sygdomme, som jeg skal kunne udenad. Jeg har ikke valgt et nemt studie. Der er meget udenadslæren, et kæmpe ansvar i vente og politikere, som presser på for at få os færdiguddannet. Jeg har altid været vant til at knokle. Både i folkeskolen og gymnasiet fik jeg kæmpet mig igennem diverse fagbøger. Det var hårdt for mig allerede dengang, for det har egentligt aldrig faldet mig helt nemt med selvstudie, tykke fagbøger og faglig præcision. Ofte tænker jeg hvorfor i himlens navn jeg så har valgt et af de sværeste og mest læsetunge studier i Danmark? Jeg kunne have valgt så mange andre uddannelser. Mange fagligt...

.. skal man kigge længe efter. Sådan er det nok også for mange andre studerende på landets universiteteter. Men det betyder ikke, at man ikke kan tage sig tid til lidt ferie. At være studerende er et fuldtidsjob. Til forskel for et alment fuldtidsjob på 37 timer, så bliver man aldrig rigtig færdig med sit arbejde. Det kan være svært at lægge bøgerne fra sig. Jeg har aldrig rigtig fri. Fri er noget jeg tager mig. En dårlig samvittighed har derfor også været en fast følgesvend gennem de sidste 4 år på mit studie. Jeg kan altid lære mere, læse mere, knokle hårdere. Derfor er det vigtigt for mig at forsøge at sætte grænser. Sige fra overfor mine egne høje...