Stakkels, stakkels natur…

En afslappende morgen med læsning på stenene ved Nordhavn med udsigt til vandet endte knapt så idyllisk og beroligende. På trods af den smukke solopgang og den dejlige varme the på thermokoppen, så var det svært at nyde grundet al den skrald og affald, som lå og flød omkring mig.

Det skærer mig i hjertet at se naturen blive mishandlet på det groveste. Øldåser, plastikposer og meget andet affald er blevet smidt og efterladt af alt for mange. Det er ærgeligt og pinligt.
Pinligt at leve i et land med så mange muligheder for at komme affald i rette skraldespande og alligevel flyder det med diverse affald over det hele. Stedet vi var i morges havde endda en offentlig skraldespand, hvor man nemt kunne have bragt tomt emballage – den er bare ikke blevet anvendt af alle, der har besøgt stedet.. Ærgeligt, det burde ellers være så nemt hvis alle ordnede deres eget.

Det grimme syn ødelagde i hvert fald min naturoplevelse og forsøg på at slappe af i morges. Lige meget hvor mit øje kiggede hen, så kunne der spottes unedbrydeligt affald. Særligt imellem stenene var der efterladenskaber, men også rundt på græs og stier kunne jeg finde affald. Lige til at falde over og lige til at ødelægge det ellers gode humør.
Det gjorde mig vred og temmelig forarget. Heldigvis gav de følelser mig og energi til at sige, “nej sørme om det kan være rigtigt“. Og så gik jeg ellers i gang med at samle en del af de tomme dåser og emballage op.

Efter 5 minutter havde jeg allerede samlet nedenstående bunke affald sammen, med endda 7 pantdåser. Affaldet blev smidt ud i skraldespanden og dåserne pantet i Fakta. Panten blev vekslet til en plade lækker chokolade. Et køb som føles som en god belønning. Og chokoladen smagte bedre end den plejede – nok grundet viden om at den er betalt med en god gerning.

Men hvor er det ærgeligt, at det er nødvendigt.

Hvorfor kan folk ikke smide deres egne ting ud?

Hvordan kan man være så ligeglad med naturen?

Det er mig en gåde. Jeg er i hvert fald ikke ligeglad med naturen, og slet ikke hvordan den bliver passet på. Naturen bringer mig så megen god energi og er rammen for mange skønne oplevelser. Derfor giver det også mening for mig at medvirke til at holde den ren og lækker. Det er en umulig opgave at gøre selv, men lidt skal have sin ret.
De små gerninger gør en forskel – selv i det store billede. Det er træls, det skal være sådan, men de bredeste skuldre må bære mest. Og i og med jeg holder så meget af naturen, så giver jeg gerne en hjælpende hånd til at rette op på andres rod. Jeg synes, at alle der holder af at befærde sig i naturen også har et ansvar for at passe på den.

Jeg håber, du vil være med til at hjælpe. Start med dine yndlings natursteder – ligger der unedbrydeligt affald, så tag det med til nærmeste skraldespand. Vi må hjælpe hinanden og naturen i den udstrækning det er muligt. Og det gør det lidt nemmere og føles meget bedre at starte med at yde i områder, som man selv elsker at nyde.
Lad det være en god start på en renere natur.

Tak på forhånd og må du have en skøn dag!