Jeg har fanget min første fisk!

Afsavn og om at holde humøret oppe..

Vi har efterhånden længe skulle holde afstand og tage forhåndregler. De mange ekstra håndvaske om dagen og de 2 meter afstand til andre er blevet en ny vane. En ny hverdag med hjemmearbejde og social isolation er ligeledes blevet en vane. Utroligt hvor hurtigt livet kan ændre sig. Og reelt også et samfund.

Jeg synes, det er svært at være hjemme. Det er svært at skulle præstere på studiet med udelukkende selvstudie og skypesamtaler. Det er svært at have selvdiciplin. Det er svært at skulle tænke sig om hver gang jeg bevæger min ud af hoveddøren. Sådan er vi nok mange, der har det. Jeg tvivler stærkt på, at jeg er den eneste, der har det sådan.
Heldigvis bor jeg ikke alene. Gudskelov for at jeg bor sammen med min anden halvdel. Ellers ville jeg klart være i risikogruppen for at blive bims i denne tid. Jeg har nemlig aldrig været god til at være alene. Jeg har stor respekt og kæmpe applaus til dem, som bor alene og holder ud uden social samvær. Det bliver i hvert fald for mig ekstra tydeligt i disse tider, hvor meget jeg elsker og har brug for familie og venner.

Jeg har et enormt savn til både familie og venner. Jeg savner de mange middage med venner og særligt savner jeg at kunne besøge min mor. Alt socialt er sat på stand by og jeg har fraset vores tidlige morgenfisketure nærmest ikke været udenfor mit hjem. Det er desværre nok realiteten et godt stykke tid endnu.
Det er sundt at savne i min optik. Så mærker man, hvad man har, og hvad man ikke har lyst til at miste. Jeg har savnet mange gange før, men denne gang føles det bare anderledes. Der er ikke nogen slutdato på mit savn. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg kan kramme mine kære igen. En forfærdelig slags savn.

Danmark åbnes langsomt op igen til mere normale tilstande og indtil nu tyder alt på, at virussen er under kontrol. Der er færrere smittede og syge end forventet – hvilket er fantastisk! Men det er desværre ikke det samme som at alt bare bliver som før krisen.
Der er nok en sandsynlighed for at samfundet aldrig bliver det samme igen. Måske vi kommer til at se ændringer i skoler, insitutioner, foreninger og andre offentlige steder. Det må tiden vise. Indtil da så forsøger jeg at holde humøret oppe. Det har jeg forsøgt mig gennem hele denne krisesituation. Det siges, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.  Det vælger jeg at tro på og forsøger at leve efter.
Måske det gode ved denne krise er at den generelle hygiejne øges. Måske der generelt kommer bedre virusforståelse blandt befolkningen. Om ikke andet har den danske befolkningen bevist at kunne tage forhåndregler og bremse virusudbredelsen. Det gør os beredte til en eventuel ny pandemi. Det er da betryggende og noget at glæde sig over!

En dag af gangen. Jeg savner hver dag, men det er okay. Det skal nok gå alt sammen. Jeg holder humøret oppe. Glæder mig over de små og gode ting.
Jeg kommer fortsat til at tale med venner og familie på telefon, og jeg føler mig heldig at leve i en tid med så mange digitale løsninger, som klart hjælper på at mindske min savn. Hurra for det!

 


Jeg håber, at du også kan holde humøret oppe, trods savn og alternativ hverdag. 
Har du en dårlig dag, så husk at en ny dag kommer i morgen. Alt skal nok blive godt igen!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg har fanget min første fisk!