Det bliver koldere - så nu skal du frem med badetøjet!

Kun 100 dage tilbage mine damer og herrer!

Nedtællingen er i gang til julelys, dekorationer, massere af kager, hyggelige sweatre og alverdens skønne jule-B-film! Altså i hvert fald for mit vedkommende! Er du ikke også begejstret?!

Det er ofte sådan en nedtælling, der deler vandene. De fleste tænker nok, at det er liiiige lovligt tidligt at skulle tænke på juletiden. Det er det måske også, men jeg glæder mig bare så meget til al den hygge, den fører med sig. Og så må reelt allerede dy mig for ikke at smække den første julefilm på. (Okay hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg allerede set Love actually i sidste uge – men udover den så). For den tid på året er bare for mig bare indbegrebet af hyggestunder, men også som et slags plaster på såret over den mørkere tid, som vi går i møde. For den mørkere tid kan allerede mærkes. I går gik solen ned 19.30 – det er dælme tidligt. Alt for tidligt.

Derfor er det så også dejligt med noget at glæde sig til. Det er med at se positivt på tingene. Hvis du ikke er helt overbevist endnu, så kommer lige en påmindelse af alle de dejlige ting, som kan ske i december måned:

  • Alverdens lækre julekager – heriblandt mine yndlings såsom norske klejner og brunkager
  • Sweatre i alle udformninger – jeg har en særlig kærlighed til de grimme. Jo grimmere des mere charmerende
  • Julelys i alle byens gader
  • Julefilm i massevis – både klassikerne men også alle de skønne B-film, hvor man kender handlingen inden man har set dem. Skønt!
  • Duften af gran og appelsiner
  • Julekalendre i TV, hvor man ved at det altid ender godt – Hallelujah! –> Tip: Familien andersens julehemmelighed er klart et forsøg værd, hvis du ikke kender den
  • En absurd mængde kakaodrikkeri
  • Julekalendre i spiselig form – Kinder er min evige favorit
  • Juletræsfældning og efterfølgende pyntning
  • Adventshygge med dejlig lang morgenmad

Listen er uendelig lang for mit vedkommende. Men hvad glæder DU dig allermest til ved den kommende juletid?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Det bliver koldere - så nu skal du frem med badetøjet!