Grænseoverskridende, men nu har jeg kastet mig ud i det!

Jeg er ofte ikke god til nye ting. Jeg er måske mere sådan en, der kan lide at se tingene lidt an. Det kan måske for andre virke som om, at jeg kaster mig hovedløst ud i en masse, men oftest er tingene faktisk rimelig gennemtænkte. Denne gang har jeg også grublet længe over, om jeg turde at kaste mig ud i det nye. Og det gjorde jeg!

En tidlig morgen var jeg fast besluttet på, at nu måtte det altså være – jeg skulle kaste mig ud i at vinterbade nøgen.  Og gud hvor var det dog grænseoverskridende!
Men også rimelig befriende på en og samme tid. Det er noget, som jeg aldrig har turdet før. Det har jeg nemlig været alt for blufærdig til.

Jeg er egentlig stadig ret blufærdig, men det bliver langsomt bedre. For det er gået op for mig, hvor fjollet det egentlig er, at være genert over at skulle smide badekåben, gå i vandet  nøgen og op igen. Det er jo reelt en helt naturlig situation at være nøgen i. Og på trods af at vi alle er forskellige, så er vi også alle sammen ens.

Jeg har haft tænkt over længe, om min frygt for at bade nøgen bunder i en frygt for, hvad andre måtte tænke eller om det måske mere kommer sig af, at der er en slags nøgenhedsforskrækkelse i samfundet. Den slags forskrækkelse har jeg i hvert fald også haft lidt af. Jeg har flere gange blevet forlegen, hvis jeg har set nogen bade nøgen eller hvis jeg har set kvinder solbade topløst ved stranden. Måske det reelt har været et slags spejl til min egen usikkerhed omkring offentlig nøgenhed. Jeg har i hvert fald altid været imponeret over, at de personer har turdet. For det har jeg ikke tidligere.
Men egentlig burde det reelt ikke kunne genere nogen, at man er nøgen, hvis man befinder sig ved stranden. Det er både mere praktisk og for nogen også mere behageligt.  Hvis man er generet af det, så kan man jo bare lade øjnene kigge en anden vej. Det der med at kigge væk har jeg praktiseret i mange år, når jeg er blevet forlegen. Måske fordi det har været for tidligt at jeg var klar til at konfrontere mig selv med min blufærdighed. Men nu forsøger jeg at pakke min forlegenhed væk og at vokse med opgaven. For menneskekroppen er da ganske naturlig. Dog jeg kan mærke, at det stadig er noget, jeg skal minde mig selv om nogle gange.

I forbindelse med det her indlæg har jeg også tænkt på, at der nok er mange forskellige holdninger til nøgenbadning, nøgenhed i det offentlige, og hvad man kan tillade sig. Jeg er der kommet frem til, at jeg ikke skal gøre mig klog på, hvad andre burde gøre eller kunne vurdere, hvad andre kan lade sig genere af i det offentlige rum – til den debat er der nok nok lige så mange meninger, som der er folk. Og gudskelov for det.
Derfor skal dette indlæg heller ikke handle om, hvad andre bør mene/gøre/sige, men i stedet om, at jeg har besluttet mig for at komme min egen usikkerhed omkring offentlig nøgenhed til livs. Eller i hvert fald være mere komfortabel ved det.

Tanken om at kaste mig ud i det er kommet sig af, at jeg har hørt godt om at droppe badetøjet i forbindelse med vinterbadning. Både at det skulle være meget nemmere, mere behagligt og ganske befriende. Derfor valgte jeg at kaste mig ud i  at vinterbade nøgen en tidlig morgen, hvor jeg var alene. At jeg var alene var en nødvendighed for, at jeg overhovedet turde tage springet. Og heldigvis ved at bade tidligt på morgenen lykkedes det at være alene. Og det gjorde det en hel del nemmere at komme i. Det var en god oplevelse – særligt hvor nemt det var at få varmen igen, efter at have været i det kolde vand.

Jeg har dog ikke overvundet min blufærdighed helt endnu. Det har kun lykkedes mig at bade helt nøgen en enkelt gang, hvor jeg var alene. De efterfølgende gange har der været andre på stranden, hvorfor det “kun” er endt med, at jeg turde bade uden min bikini-top. Det er egentlig på trods af, at jeg de gange, hvor kun toppen kom af, var iblandt andre nøgenbadende vinterbadere. Måske egentlig ganske fjollet. Man kan jo netop argumentere for, at min blufærdighed er unødvendig, når jeg er blandt ligesindede. De ville jo reelt nok være ganske ligeglade.
Men det handler om egne personlige grænser, og at beholde noget af badetøjet på er sådan jeg har det bedst med det blandt andre – indtil nu i hvert. Små skridt ad gangen.

Men stadig med en personlig sejr rigere.

---

Hvad tænker du om nøgen vinterbadning? Er du også lidt blufærdig ligesom mig? Er det noget andet, der gør, at du ikke vil/tør kaste dig ud i at svømme uden badetøj? Hvad tænker du om nøgenhedsforskrækkelsen i samfundet?
Jeg vil elske at høre jeres meninger, tips og erfaringer i kommentarerne herunder.